Digital Trendspotting udvikler konceptforslag til bibliotekernes digitale services og produkter. Koncepterne udvikles i en åben, brugerdrevet designproces og munder ud i et konceptkatalog i foråret 2010.

Har du lyst til at være med til en Workshop?

Opdatering: Workshoppen afholdes 22. oktober på Hovedbiblioteket i Århus.

Kære læser!

22. oktober 2009 i Århus vil vi afholde en workshop, hvor projektets deltagere samt en håndfuld af bibliotekets brugere vil idéudvikle på fremtidens digitale services. Synes du at det kunne være spændende at være med til en sådan proces så send en mail til nedenstående email adresse, hvor du gerne skriver 2 linier om hvem du er.

Det kræver ingen forudsætninger at være med, udover en åben indstilling og godt humør!

Kontakt Jesper Wøldiche på jwr@aarhus.dk


Vi indsamler viden!

Digital Trendspotting projektet er nu i fuld gang! Vi arbejder lige nu med at indsamle materiale og viden, som senere skal danne grundlag for at udvikle idéer og koncepter til nye servicetilbud til bibliotekernes brugere.

Projektet befinder sig netop nu i starten af analysefasen, hvor vi indsamler materiale fra mange forskellige sider.

Projektplan - Oversigt

Undersøgelserne går primært i 3 retninger:

  1. Hvilke behov har vores brugere og ikke-brugere? Hvilke behov opfylder biblioteksservice, og hvor er der potentialer til nye services?
  2. Hvad er biblioteksservice anno 2010? Hvilken service skal vi levere til vores brugere?
  3. Hvad rører sig indenfor informations teknologien (IT) og hvordan kan vi anvende den til at give vores brugere en oplevelse i særklasse?

Næste skridt i processen er en fælles opsamling af vores viden, og en analyse af hvor potentialer findes.


Digital Trendspotting er skudt i gang

Udviklingsprojektet Digital Trendspotting er nu skudt i gang med opstartsmødet den 25. maj 2009. Information om projektet og overblik over projektplanen kan nu findes her på siden.

Sitet her er stadig under opbygning, og i løbet af de næste dage følger vi op med flere informationer om processen, navnet og vores plan for den nyligt startede analysefase. Her kommer også information om, hvad vi forventer at skrive om på sitet, datoer for workshops – som du hermed er inviteret med til – og andre ting.